Gymnastik

Stående flikflak

124 views
1. september 2020 øvelsesbank:kib
Redskaber
Airtrack, måtte/grav (evt. fra airtrack til måtte)

Øvelsen
Gymnasten laver stående flikflak med afsæt fra enden af airtracken og håndisæt og landing i grav/blød måtte. Gymnasten starter stående med et lille knæk i hoften, hul position i overkroppen og armene pegende skråt frem mod gulvet. Gymnasten falder en smule tilbage med hoften, mens armene trækkes lidt ned. Herfra strækker gymnasten aktivt ud i hoften, mens armene trækkes aktivt mod ørerne og lidt videre bagud, og overkroppen går fra hul til svajet position. Gymnasten sætter af og fortsætter rundt i flikflak indtil hænderne er sat i underlaget. Gymnasten skubber i skuldrene og fører benene samlet ned mod underlaget i en hurtig bevægelse. Gymnasten slutter stående helt spændt og med armene strakt over hovedet. Øvelsen kan også laves med håndisæt på airtrack og landing i grav/blød måtte.

Trænerens rolle
I den første håndfuld forsøg kan træneren udføre støttemodtagning, men herefter er det vigtigt, at gymnasten ikke bliver båret rundt. Træneren hjælper kun meget lidt til. Hvis gymnasten ikke selv formår at lave nok kraft eller ramme de rigtige positioner, er gymnasten endnu ikke klar til at lave springet på dette niveau.

Rate this video

1 star 2 star 3 star 4 star 5 star