Gymnastik

1/2 skrue til sidde

49 views
18. september 2020 øvelsesbank:tramp
Springet kan starte med armene nede eller i lod. I afsættet presser man den ene skulder en smule fremad (højre skulder ved venstreskrue), trykker hælene let tilbage og holder armene i lod efter afsæt. For at lande i siddestilling bør man føle, at man læner sig lidt fremad, samtidig med at man holder begge arme i lod. Hovedet holdes lige på kroppen, og man kigger fremad, indtil skruen er næsten rundt. Så drejes hovedet, og man bøjer hoften 90 grader og trækker armene ned til landing i sidde. Herfra kommer man op fra dugen som ved siddespring.

Metodik:
De første forsøg kan gøres fra stående stilling, derefter fra gyngende dug og dernæst hoppende. Brug
evt. en indskubsmåtte.

Forudsætninger: siddespring og ½ skrue

Hold øje med:
At springeren får rettet hoften helt ud.
At springeren venter med at dreje hovedet.
At springeren ikke springer for meget fremad.

Rate this video

1 star 2 star 3 star 4 star 5 star