Gymnastik

3/4 baglæns salto

84 views
18. september 2020 øvelsesbank:tramp
Springet starter som strakt baglæns salto – dog med mindre rotation i afsættet. Det er vigtigt, at springeren husker at presse skuldrene op og frem og holder hovedet lige på kroppen og kigger frem. Når springeren er på vej mod dugen, trækkes armene frem, og benene bøjes let, så der landes som i mavespring. Som i andre spring er målet, at man bliver på krydset, så navlen lander, hvor fødderne satte af. Herfra kan man komme op som fra mavespring, eller man kan lave en ’cody’.

Metodik:
Behersker man strakt baglæns salto, er det ikke svært at lære ¾ baglæns salto til mave. Man kan forsøge sig med landing i ’hund’ (knæ/hænder) i første omgang, for at lære hvor meget salto, der skal til for at komme rundt til mave.

Forudsætninger: strakt baglæns salto, mavespring

Hold øje med:
At springeren ikke sætter for meget fart på.
At springeren holder hovedet lige på kroppen.
At springeren holder en spændt strakt position indtil mavelanding.

Rate this video

1 star 2 star 3 star 4 star 5 star