Gymnastik

Strakt baglæns salto

85 views
18. september 2020 øvelsesbank:tramp
Den strakte baglæns salto er en udvidelse af den sammenbøjede baglæns salto. Udfordringen er at skabe større rotationshastighed i afsættet, så man ikke behøver at lukke sammen for at nå rundt. Der kræves et kraftigere skub fremad med hoften ved afsættet i dugen samt en mere aktiv afvikling i fodleddene og et kraftigt spark fremad med tæerne. Hovedet holdes lige på kroppen med armene i lod, og der kigges frem på et fikspunkt. Efter afsættet føres armene hurtigt ned langs kroppen, hvilket vil accelerere rotationshastigheden og hjælpe med til at komme helt rundt. Saltorotationen bremses ved, at man fører armene op i lod, så de er klar til det efterfølgende spring.

Forudsætninger: rygspring, sammenbøjet baglæns salto, kendskab til strakt position på gulv

Hold øje med:
At springeren presser hoften frem og løfter skuldrene op og frem i afsættet.
At springeren holder hovedet lige på kroppen.
At springeren løfter lodret op i afsættet.
At springeren har åbne øjne og kigger frem i afsættet wog så ned langs kroppen og frem igen ved landing.
At springeren holder spændingen omkring knæene i afsættet.
At springeren holder spændingen i hele springet – især omkring hoften.
At springeren trækker armene strakt ned foran kroppen.
At springeren er helt strakt og spændt i springet.

Rate this video

1 star 2 star 3 star 4 star 5 star