Udgangsposition med strakte arme i lod. Saltorotationen startes ved et kraftigt træk bagud med hælene, mens springeren kigger frem. Skruen fremkommer ved, at armene trækkes aktivt og let asymmetrisk ned foran kroppen, mens blikket fastholdes på dugen. Kroppen holdes spændt gennem hele springet.

Metodik:

Metode 1: Den mest anvendte metode til at lære strakt barani er at tage udgangspunkt i den hoftebøjede barani og successivt gøre den mere åben i hoften, så den til sidst er strakt. Denne metode baserer sig på katteskrueprincippet. Efterhånden som positionen bliver mere strakt, øges muligheden for at se dugen hele vejen rundt i springet, og dermed ændres skruen oftest til at blive igangsat i afsættet ved hjælp af kontaktskrueprincippet. Det er vigtigt, at springeren får den fornemmelse, at skruen skabes i forbindelse med,
at armene tages ned langs siden efter opspringet. Selvom der er tale om en kontaktskrue, bør skruen først accelereres efter afsættet, da den ellers vil komme til at ligge alt for tidligt i springet og give vandring til siden.

Metode 2: En anden mulighed er at starte skruen midt i rotationen ved hjælp af tiltprincippet: ’Når man bringer et roterende legeme ud af symmetri, vil det begynde at skrue.’ Det kan vi bruge i strakt barani: Hvis man sætter en strakt forlæns salto uden skrue i gang, og midtvejs tilfører den asymmetri ved fx at bringe den ene arm tættere til kroppen end den anden, vil det resultere i en skruebevægelse. Når man roterer forlæns og ønsker at skrue mod venstre, skal man bringe den højre arm tættere på skrueaksen (som går lodret ned gennem kroppen). Derved opnår man asymmetri, som vil starte skrue i den igangværende salto. Denne metode
forudsætter, at man har lært strakt ¾ forlæns salto.

Forudsætninger: sammenbøjet/hoftebøjet barani, strakt ¾ forlæns salto, evt. strakt forlæns salto

Hold øje med:
At alle skruer går i samme retning.
At springeren ikke vandrer til siden i springet.
At springeren er spændt i hoften i hele springet.