Gymnastik
1/2 skrue til mave
90 views
Springet starter med strakte arme i lod. I afsættet løfter springeren op som til rygspring, og samtidig skubbes tæerne og den ene side af hoften fremad i afsættet (højre hofte ved venstreskrue), sådan at springeren laver ½ skrue. Hovedet skal holdes lige på kroppen, kig frem på et fikspunkt for enden af trampolinen og hold armene i lod. Springeren lander ligesom i mavespringet og kommer ligeledes til stående som i mavespring.
Forudsætninger: mavespring, ½ skrue, rygspring
Hold øje med:
At springeren ikke ”snyder” i landingen inden afsættet ved at dreje fødderne i skrueretning.
At springeren sparker lige frem i afsættet.
At skruen igangsættes fra hoftens arbejde i afsættet.
At overkroppen arbejder roligt.
At springeren ikke sætter for kraftigt af og skaber for meget rotation.
At springeren holder blikket fremad først og venter med at kigge rundt til kroppen skruer.
At springeren holder spændingen omkring knæene i afsættet og løfter med overkroppen.
Et godt tip:
Gå ned for enden af trampolinen. Dér kan man som træner se, om springet er lige.