Gymnastik

Det omvendte L og 7-tallet

993 views
1. september 2020 øvelsesbank:kib
Redskaber
Ribbe/væg, måtte, skråkile, evt. skumklods

Øvelsen (5B, 21B)
Gymnasten skal lære at mærke, hvordan det føles at være henholdsvis i ”det omvendte L” og ”7-tallet”.
Det omvendte L kan trænes op ad væggen. Gymnasten står på hovedet op ad væggen og fører benene samlet og strakt ned til vandret (med hoften bøjet), så de ligner et omvendt L. Man kan evt. lægge en skumklods, der passer i højden, som gymnasten skal ramme med tæerne, før benene løftes til strakt igen.
I 7-tallet skal bagdelen skubbes ud over tyngdelinjen, og positionen kan altså ikke holdes alene i det fri. Gymnasten skal ligne et 7-tal, hvis man står på deres højre side. Positionen kan trænes ved, at gymnasten laver det omvendte L op ad en skråkile, som står op ad en væg, og læner numsen ud over lod, så den rører kilen. Man kan evt. lægge en skumklods, fødderne skal røre ligesom i det omvendte L.

Trænerens rolle
Hjælp gymnasterne ved at fortælle dem, hvornår de er i den korrekte position.

Rate this video

1 star 2 star 3 star 4 star 5 star