Gymnastik

Håndstand-fald

536 views
1. september 2020 øvelsesbank:kib
Lav plint/tilløbskasse/fast skumklods, grav/blød måtte/skråkile, evt. kridt/sportstape

Øvelsen
Gymnasten står på hænder på tilløbskasse/plint/skumklods og falder ned i den bløde måtte/skråkile. Håndstanden skal nå at være markeret. Gymnasten starter med armene strakt oppe ved ørerne og tager et langt skridt frem til håndstanden. Det forreste ben bøjes, og der er afstand mellem det forreste ben og håndisættet. Gymnasten holder den spændte position med strakte arme og kigger op på fingrene helt indtil landingen.

Trænerens rolle
Sig eventuelt til gymnasterne, at hælene skal ramme måtten først, og sørg for gymnasterne laver en spændt, svajet position og kigger på fingrene. Hvis øvelsen laves på en smal plint, kan gymnasterne ikke så let komme til at sætte hænderne for bredt (hænderne skal være lige under skuldrene). Man kan også markere med kridt/ sportstape, hvor hænderne skal sættes.

Rate this video

1 star 2 star 3 star 4 star 5 star