Gymnastik
Kraftspring fra plateau
277 views
Tilløbskasser/måtter, måtte (evt. blød måtte/grav), evt. trampet og saltoplint
Øvelsen
Gymnasten står på et plateau af tilløbskasser/måtter med strakte arme over hovedet, tager et langt skridt frem, søger langt frem med hænderne, sætter dem ved kanten af plateauet og laver kraftspring ned til landing i måtte/grav.
Trænerens rolle
Her kan træneren foretage støttemodtagning, med det er vigtigt, at gymnasten ikke bliver båret rundt. Hvis gymnasten ikke selv formår at lave nok kraft eller ramme de rigtige positioner, er gymnasten endnu ikke klar til at lave springet på dette niveau. Hold øje med, at gymnasten holder armene spændte og strakte oppe ved ørerne og holder den spændte, svajede position indtil landing (og ikke går helt i bro).
Jo højere plateauet er, des mere hjælp får gymnasten fra tyngde- kraften. Vær opmærksom på, at et højt plateau øger risikoen for overrotation i landingen. Et højt plateau kan også føles utrygt for nogle gymnaster.