Gymnastik

Kraftspringstrappe

536 views
1. september 2020 øvelsesbank:kib
Redskaber
Plint (evt. skråtstillet), saltoplint, måtte/grav, evt. banefelter/måt- ter, evt. airtrack, evt. kridt/tape/tæppefliser

Øvelsen
En kraftspringstrappe kan bygges på mange forskellige måder. Princippet er dog det samme: Der er niveauforskel mellem håndisæt og landing, og evt. også mellem svingben og afsætsben og mellem afsætsben og håndisæt. I denne version står gymnasten bagerst på en plint med armene strakt over hovedet, træder et langt skridt frem og sætter forreste fod i den anden ende af plinten. Herfra sættes hænderne på saltoplinten, og der svinges rundt i kraftspring til landing i grav/måtte. Hvis en træplint benyttes, kan den skråtstilles ved at trække det nederste fag ud, så den ene ende af plinten hviler på det. Hvis plinten er skråtstillet, får gymnasten mere hjælp fra tyngdekraften. Tegn evt. med kridt eller marker med sportstape, hvor fødder og hænder skal sættes.

Trænerens rolle
Her kan træneren foretage støttemodtagning, men det er vigtigt, at gymnasten ikke bliver båret rundt. Hvis gymnasten ikke selv formår at lave nok kraft eller ramme de rigtige positioner, er gymnasten endnu ikke klar til at lave springet på dette niveau. Hold øje med, at gymnasten holder armene spændte og strakte oppe ved ørerne og holder den spændte, svajede position indtil landing (og ikke går helt i bro).

Rate this video

1 star 2 star 3 star 4 star 5 star