Gymnastik

Sammenbøjet baglæns salto

154 views
18. september 2020 øvelsesbank:tramp
Springet starter med strakte arme i lod. Hovedet holdes lige på kroppen og man kigger på et fikspunkt foran sig. Opspringet er som til rygspring. Saltorotationen opbygges ved et pres fremad med hoften i afsættet, samtidig med en aktiv fodafvikling og at tæerne sparkes fremad. Udfordringen kan være at åbne hoften, men holde overkrop og skuldre i en mere lukket position. Saltoen lukkes sammen ved at knæ og hofte bøjes, og hænderne føres ned, så de har fat om toppen af skinnebenene. Ryggen rundes, og hagen presses mod brystet. Springeren har åbne øjne igennem hele springet. For at standse rotationen rettes knæ og hofte ud, så tæerne peger mod loftet, hovedet løftes, og springeren kigger ned på dugen. Armene føres langs benene og kort før landing trækkes de op til lod.

Metodik:
Modtagning anbefales i starten for at øge sikkerheden. Modtagning kan foregå i dugen, på kanten, med håndlonge og med indskubsmåtte.

Forudsætninger: rygspring, baglæns kolbøtte, evt. forøvelse: ryg ¾ baglæns til stå

Hold øje med:
At springeren løfter lodret op i afsættet med strakte arme.
At springeren runder i ryggen og holder hovedet inde i hele rotationen.
At springeren har åbne øjne og kigger frem og så ind.
At springeren holder spændingen omkring knæene i afsættet.
At springeren presser hoften frem i opspringet.
At springeren tager fat om toppen af skinnebenene.

Rate this video

1 star 2 star 3 star 4 star 5 star