Gymnastik
Sammenbøjet barani (sammenbøjet forlæns salto med 1/2 skrue)
135 views
Springet starter med en sammenbøjet forlæns salto. Efter markering på skinnebenene, hvor springeren normalt ville rette ud, laves en halv skrue. Ved venstredrejet skrue skubber springeren højre skulder ned mod venstre knæ i den sammenbøjede position, og idet man retter hoften og knæene ud, så tæerne peger mod loftet, drejer man hovedet mod venstre og kigger ned på dugen. Armene føres langs benene og kort før landing trækkes de op til lod.
Metodik:
Forlæns salto med ½ skrue og er som regel det første spring, man lærer, hvor salto og skrue kombineres. Vær opmærksom på, at skrueretningen skal være den samme som ved grundspringene, når barani indlæres.
Forudsætninger: sammenbøjet forlæns salto, ryg halv skrue stå, sammenbøjet benspring med sen ½ skrue
Hold øje med:
At springeren starter med strakte arme i lod.
At springeren sætter tilstrækkelig rotation på saltoen.
At springeren venter med at skrue, til h*n har rørt skinnebenene.
At springeren har åbne øjne og kigger frem og så ind.
At springeren holder spændingen, når h*n retter ud.
At springeren runder i ryggen og holder hovedet lige på kroppen.
At springeren retter hofter og knæ ud.