Gymnastik
Siddespring
88 views
Siddespring kan starte med armene nede som ved opspring eller med armene i lod som efter et armtræk. I opspringet presses hoften let fremad og efter toppunktet løftes benene strakte og samlede ca. 90 grader, så landingen kommer til at foregå med hele understøttelsesfladen. Armene trækkes strakte forlæns ned, og hænderne sættes ud for numsen (eller lidt bag ved). Fingrene peger samme vej som tæerne ved landing i trampolindugen. Landingspositionen i dugen skal være med hæle, lægge, lår, baller og hænderne i dugen samtidig, så det kræver lidt præcision at afstemme. Overkroppen skal holdes lodret og hænderne støtter ud for numsen. For at komme op til stå igen, trykker man fra med hænderne på dugen og lader fødderne blive så tæt på dugen som muligt, mens man retter hoften ud igen. Kroppen er strakt og armene føres strakt forlæns op, mens hoften presses let frem. Springeren lander i en strakt position med armene i lod.